Aerial Mauritius

Glem alt, hvad du troede at du vidste om All Inclusive. Her overnatter og oplever du på et af Mauritius og måske klodens cooleste ecocamps, og her kommer du tæt på det som Mauritius egentlig mest handler om: bjerge, skove og vildmark. Fra terrassen på Otentic Mountain kan du kigge ud over Mauritius sydøstlige kyststrækning, hvor de flotteste fugle svæver over regnskoven, makaque-aber snakker med hinanden fra guavatræernes toppe, og ude på havet kan du se sejlbåd med hvide sejl på det turkisblå vand – dette er det ægte Mauritius. Som gæst her har du også adgang til alle faciliteter på nabocampen Otentic River.

 

Kontakt os for forslag
logo-ecorating

Ecorating: 4.0

Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.

Hvordan bidrager min rejse?
Læs mere

Programforslag

Detta program är en inspirationskälla – varje resa är unik och skräddarsys för dig.
Otentic Mountain: otentic_eco_tent

Dette unikke sted ligger ved foden af Bambous Mountain i dalen Bambous Virieux. Vi er ca. 3 kilometer fra havet og i et område, som er forholdsvis jomfrueligt. Her får du luksus på den simple og måske bedste måde, og som gæst er du velkommen til at deltage i stedets aktiviteter som at dyrke grøntsager og hjælpe med madlavningen. Man dyrker nemlig masser af økologiske grøntsager og krydderurter på stedet, og maden er også 100% vegetarbaseret og næsten udelukkende økologisk. Her er ingen mobildækning, intet internet og ingen TV. Digital detox!

Otentic Mountain: otentic-montagne-chambre

Vågn op til den skønneste udsigt og lyden af kvidrende fugle hver morgen.

Otentic Mountain: tent otentic

Der er også familie-telt med plads til flere børn.

Otentic Mountain: yogaotentic

Hurtigt falder du ind i det lave tempo, og du er velkommen til at deltage i morgenyoga på den store platform, som er bygget rundt et gigantisk mangotræ. Mærk vinden, freden og den ro som indhyller stedet.

Hvis du vil, tag en vandretur til klippen “Rock The Praying Virgin” hvor du til sidst på 630 meters højde kan nyde den flotte udsigt over Mauritius.

Otentic Mountain: food otentic

Restauranten er kun åben om aftenen. Dette er et aktivt valg, da hotellet gerne ser, at gæsterne bruger lokalområdets restauranter. Dette både for at give de små, lokale restauranter bedre indtjeningsmuligheder, men også for at på en måde “tvinge” turisterne til at opleve lokalområdet, hvor du kan smage himmelske curryretter eller vegetarretter. Måske cykler du langs kysten over til  La Case du Pecheur, hvor du spiser gigantiske rejer, hummer og krabbe. Spis ved enkle træborde lige ved mangroveskoven.

Otentic Mountain: otentic by night_2

Ved solnedgang mødes man ofte til en drink ved bålet, før der serveres middag i de romantiske omgivelser.

Otentic aktiviteter: otentic_ocean

Der er to gratis busforbindelser pr. dag mellem de to lodges hhv oppe på bjerget og nede ved floden. Alle aktiviteter og faciliteter er inkluderede, også bådtur til  Ile aux Cerfs.

Otentic aktiviteter: Otentic-Kite-surf

På stranden kan du låne og teste på stand-up-paddling, du kan snorkle, kitesurfe, bade eller sejle.

Otentic Ocean: otentic-riviere-kayak

Lån en kano og opdag  Grand River med sine smukke vandfald. Her kan du padle dig igennem mangroveområder og opdage strande, hvor du med garanti er helt alene.

Otentic Mountain: otentic by night

Du sover godt under stjernerne.

Fakta om destinationen

Ecorating:  4

Lufthavn:  Sir Seewoosagur Ramgoolam (SSR)

Hvornår kan man rejse: Hele året

Prisen inkluderer: International flyrejse tur/retur, helpension, transfer.

Prisen inkluderer ikke: Rejseforsikring

Godt at vide om Mauritius: Mauritius er en året-rundt destination, men perioden fra maj til december er en del mere tør, solbeskinnet og ikke så dampende fugtig.

Visum: Dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter ankomst til Mauritius. Danske statsborgere kan blive i landet i op til 90 dage uden visum. Kontroller venligst gældende bestemmelser hvis du rejser på nødpas, flygtningepas eller fremmedpas.

Tidszone:  GMT + 4

Vaccinationer:  Læs mere på Statens Serum Institut

Pakning:  Solbriller, solhat, solcreme, gerne en lille lommelygte.

Lokal valuta:  Mauritisk rupie

Vejr:  Mauritius vejr på dmi.dk

Mobildækning og internet: Intet af dette på hotellet, men god dækning på Mauritius generelt

Vand: Køb vand på flaske, men husk at sortere dit affald

logo-ecorating

Ecorating: 4.0

Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.

Når du vælger at bo på Otentic kan du være helt sikker på, at du ikke efterlader et stort fodaftryk på miljø, natur eller mennesker. Hotellet er bygget af bæredygtige materialer og ligger desuden på en måde der gør, at det næsten ikke er muligt at se udefra. De haver man har anlagt i terrasser er bopæl for en stor mængde fugle, blandt andet lever her ca. 100 par Mauritius-kestrel-falke. Her er ingen mobildækning eller internet. Lodgen er selvforsynende med el og vand, og man har som mål, at alle fødevarer som bruges skal være dyrket på hotellet. Der er bikuber og kyllinger på stedet.

 

Kontakt os for forslag
Kontakt os for forslag

Find din næste destination

Vores partnere

Giving People
GSTC