To steder på paradis-øen Mauritius kan du bo i din egen boble – en 100% unik oplevelse. Du overnatter i en semitransparent boble med soveværelse, lounge, badeværelse med “open sky” brusebad og med naturen som nærværende kulisse. Der er to forskellige boblehoteller at vælge mellem – enten det som ligger på øen Ile aux Cerf Logerna eller Bois Cheri – eller du kan kombinere begge to. Bois Chéri Restaurant tilbyder den flotteste panoramaudsigt over byens sydøstlige kyststrækning, og boblerne ligger her langs kanten af en skovbeklædt kratersø i Bois Cheris teplantage (som er den ældste og største på øen). Lokale attraktioner er f.eks Karnataka-krateren og Gris Gris, som er en kendt klippe ud til havet. Det andet boblehotel ligger på Ile aux Cerfs Golf Island, og er det eneste overnatningssted på øen. Her kan man spille golf, surfe og nyde sol og strand.
Kontaktformular
Ecorating: 4.0
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Hvordan bidrager min rejse?
Læs mere
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Programforslag
Overnat og bo som i din egen, magiske boble. Der er forskellige størrelser at vælge mellem, både for par og familier.
Udsigt over søen.
Bois Chéri er en lille by i den indre del af Mauritius sydlige ende. Her er du omgivet af frodige teplantager, og får på den måde indblik i livet på landet på Mauritius, langt væk fra by og strand. Teplantagerne ved Bubbles Lodge Bois Chéri er de ældste på øen og her er også et museum og en tefabrik. Foruden at smage gode tesorter, kan man også tage på kanotur, fiske, vandre i naturen og se flotte vandfald.
Bubble Lodge Bois Chéri har den flotteste udsigt over teplantagen og kysten.
Chef Ramma og restaurantens charmerende tjener Deepak forkæler gæsterne med generøse blomsterarrangementer, romantisk musik på denne lille perle af en restaurant. En eksklusiv middag i lokal Mauritiusstil kan f.eks bestå af husets egen palmehjertesalat med røget fisk, kylling med grøn te og til dessert creme brulee med vanilie fra Mauritius. Det er også her du spiser din morgenmad, med fuglekvidder som kulisse. Ren luksus.
Din egen boble i et Banyan-træ
Du kan tage videre til Ile Aux Cerfs – din egen private ø. Du bliver budt velkommen nede ved bryggen i “Pointe Maurice” for at tage den 10 minutter lange sørejse gennem lagunen til Ile Aux Cerfs Island.
Som gæst her kan du nyde af stedets private strand og gratis greefee på den fine golfbane, designet af Bernhard Langer.
Nyd livet i din egen boble med udsigt over havet.
Spil golf, nyd sol og strand – og her er også forskellige muligheder for vandsport og små eventyr!
Fakta om destinationen
Ecorating: 4
Lufthavn: Sir Seewoosagur Ramgoolam (SSR)
Hvornår kan man rejse: Hele året
Prisen inkluderer: International flyrejse tur/retur, helpension, transfer.
Prisen inkluderer ikke: Rejseforsikring
Godt at vide om Mauritius: Mauritius er en året-rundt destination, men perioden fra maj til december er en del mere tør, solbeskinnet og ikke så dampende fugtig.
Visum: Dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter ankomst til Mauritius. Danske statsborgere kan blive i landet i op til 90 dage uden visum. Kontroller venligst gældende bestemmelser hvis du rejser på nødpas, flygtningepas eller fremmedpas.
Tidszone: GMT + 4
Vaccinationer: Læs mere på Statens Serum Institut
Pakning: Solbriller, solhat, solcreme, gerne en lille lommelygte.
Lokal valuta: Mauritisk rupie
Vejr: Mauritius vejr på dmi.dk
Mobildækning og internet: Findes på hotellet
Vand: Køb vand på flaske, men husk at sortere dit affald
Ecorating: 4.0
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Hvordan bidrager min rejse?
Læs mere
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Når du overnatter i en Bubble Lodge bor du på et sted, hvor din påvirkning på det lokale miljø er meget lille, da man ikke har brugt mange materialer og den energi som bruges generelt er meget lille på stedet.