Mindre end to timmar fra Cape Town finder du Grootbos Nature Reserve, et 5-stjernet ecoparadis med den flotteste udsigt over Walker Bay. Et af vores absolutte favorithoteller, en fantastisk oplevelse! Her kan du vælge mellem ocean safaris, flower safaris og mange andre aktiviteter. En vandretur, en tur på hest (eller i bil) gennem dette spændende naturreservat er en sjov og interessant oplevelse, hvor naturen kommer tæt på. Her er fugle, blomster, træer og vild natur, man kan kigge efter hval eller sågar vove sig på at dykke eller snorkle. Et sted med uendelige muligheder.
Kontaktformular
Ecorating: 4.0
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Hvordan bidrager min rejse?
Læs mere
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Programforslag
Tag med en af eksperterne på opdagelse i tidevandsbassinerne og bølgerne, mens du lytter til historierne og mysterierne om de tidlige indbyggere og de berømte vrag langs kysten.
Dette er en rejse langt tilbage i tiden, til den gang hvor stenaldermennesker og Khoifolket brugte disse grotter som fast bopæl. Her er også dramatiske klipper, hvide sandstrande, havsbrise og en fantastisk horizont.
Brug måske en eftermiddag på stranden og hold pick-nick? Hvis man er heldig, kan man spotte store hvaler fra stranden – nogle af dem måske kun 50 meter ude i havet. Mulighed for at tage ud på en bådtur, hvis I har lyst, hvor et stop med garanti vil være øen, med over 60.000 cape fur-sæler og gigantiske kolonier af søfugle. I vandet spotter du måske en eller flere hvide hajer.
Grootbos ligger perfekt og har desuden alt det udstyr og erfaring som skal til, for at kunne tilbyde verdens måske bedste hvalsafaris! Fra juni til december kommer hundredevis af Rethvaler
Walker Bay som stedet, hvor den årlige parring skal ske.
Der er sandsynligvis ingen bedre måde at opleve den fantastiske diversitet, som findes her ved Grootbos, end at vandre langs en af de mange gode vandrestier, man har her. Her er eventyrlige, smalle og sjove stier at opdage, gennem de gamle Milkwoodskove, til områder med flot, frodig natur – og meget andet. Mange ruter at vælge mellem, fra dem som alle klarer, til mere hårde og krævende.
Med over 765 arter af blomster og 2.500 hektar vildmark, er en 4×4 Flower Safari den perfekte måde, at opdage størrelsen og den skønhed, som Grootbos Private Nature Reserve besidder.
Bliv klogere på de forskellige arter og den natur de vokser i. En oplevelse for livet.
Vi har det sjovt!
Tænk, at være her.
Grootbos har et velplejet staldanlæg med over 15 sunde, raske og veltrænede heste. Sammen med en guide kan du tage en tur, som passer til dit niveau – fra nybegynder til ekspert. Ponyridning for børn er også muligt.
Hotellet ligger i den gamle Milkwoodskov og tilbyder fantastisk komfort og luksus. Vælg mellem Garden Lodge (den mest familievenlige Lodge) eller en Forest Lodge.
Lige som navnet fortæller, ligger din Garden Lodge i et smukt havelandskab med træer. Din lodge er bygget af sten, træ og halm, hvilket giver lodgen en afrikansk atmosfære med et internationalt twist.
Udsigt fra en Garden Lodge Suite
The Forest Lodge er et mesterværk, her får du moderne design i de smukkeste omgivelser.
Vælger du en suite, er der risiko for, at du ikke vil forlade værelset. Nogle af dem har sågar sin egen lille pool.
Oplev et fantastisk og spændende køkken med økologiske grøntsager og krydderurter, og med æg og honning fra naturreservatet. Vinen er naturligvis fra Sydafrika, og sammen med miljøet og omgivelserne, får du en stor gastronomisk oplevelse. Personalet arbejder professionelt og med stor gæstfrihed og varme smil. Og det bedste af det hele: det hele er inkluderet!
Vælg mellem at spise inde i restauranten, eller ude i det fri – 100% romantik.
Fakta om destinationen
Ecorating: 4
Hotelstandard: 5
Lufthavn: Cape Town International.
Godt at vide om Sydafrika:
Rejseetik: Ingen særlige forhold
Visum: Der er visumpligt for rejser til Sydafrika. Turistvisum i indtil 90 dage bliver udstedt ved ankomsten. Passet skal være gyldigt minimum 30 dage ud over opholdets varighed. Hvis du rejser sammen med børn, skal dine børn have sit eget pas, samt fødselsattest på engelsk. Dette kan du bestille på borger.dk.
Kørekort: For at køre bil i Sydafrika, er det en god idé at medbringe et internationalt kørekort. Dette kan også fås på borger.dk. Husk at man kører i venstre side!
Tidszone: GMT + 2
Vaccinationer: Læs mere hos Statens Serum Institut
Pakning: Solbriller, solhtt, solcreme, gode sko at vandre i
Vejr: Vejret i Cape Town på dmi.dk
Mobilnet og internet: Ja, generelt god dækning overalt
Vand: Rent drikkevand på hotellerne. Hvis du køber vand på flaske, smid ikke dit affald i naturen.
Sikkerhed: Rejsevejledninger på um.dk
Ecorating: 4.0
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Hvordan bidrager min rejse?
Læs mere
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Grootbos Private Nature Reserve
Ecorating: 4
Grootbos Foundation er en såkaldt Chapter 21-virksomhed, dvs registreret som en virksomhed uden profitmål. Man blev grundlagt i 2005 og beliggenheden er i naturreservatet Grootbos tæt på Cape Town.
Grootbos naturreservat ligger på Agulhas Plain i hjertet af området, en region med en unik biologisk mangfoldighed men også med en natur og et dyreliv, som er blevet hårdt presset tilbage af menneskets aktiviteter.
På Grootbos mener man, at det er nødvendigt at finde en vej for at kunne få økonomisk udvikling i området uden at ødelægge dyrenes og havets livsbetingelser. Naturreservater skal være en del af lokalsamfundets muligheder for at rimeligt liv, ikke en hindring men en betingelse.
Nogle af Grootbos projekter:
Green Future: Man uddanner arbejdsløse til at blive ”skovgartnere”. Grunden til netop dette engagement, er at man vil uddanne flere fra lokalsamfundet til at kunne beskytte og forædle den lokale biodiversitet af planter. Uddannelsen sker på Grootbos i egne lokaler og med egne, tilknyttede lærere. De nyuddannede gartnere hjælper ikke kun naturen på plads, man bedriver også salg af planter til besøgende, som ved at plante dem i sine egne haver, hjælper med at udbrede og forbedre artens chancer for overlevelse på lang sigt. De penge man tjener, går til at uddanne endnu flere gartnere.
Growing the Future: Efter succéen med ”Green Future” startede man ”Growing the Future”, et projekt som handler om produktion af mad. Mange mennesker har forladt landet for at flytte ind til byerne, og efterhånden mister man kendskab til, hvordan man egentlig dyrkede jorden for en generation eller to siden. Projektet handler om at give kvinder en basic uddannelse i, hvordan man på et forholdsvis lille areal kan dyrke grøntsager og frugt, som senere kan sælges for at give familien bedre økonomiske betingelser – og mere at spise, naturligvis. Otte kvinder årligt gennemgår uddannelsen, som også inkluderer hvordan man gennem at forædle et produkt kan få en større avance, som at producere jordbærsyltetøj i glas fra sine jordbær, eller producere honning..
Spaces for Sport: Spaces for Sport skaber muligheder for unge at kunne træne og for at få coaching. Målet er at fordre social integration mellem mennesker og sociale grupper, og for at få unge mennesker til at mødes på lige fod – det er noget af det, som sport kan. Gode sideeffekter er bedre helse, bedre selvværd og mindre risiko for at blive kriminel eller misbruger. Projektet får støtte af Football Association of South Africa. Tiger Turf Storbritannien har sponseret en FIFA-standard kunstgræs-fodboldbane, dem første i landet.