Sydafrika er ikke kun en smuk og imponerende destination, men også et land med en interessant og spændende historie. Her møder du et smukt og varieret landskab, mennesker og kultur, og de fleste vender hjem igen med store oplevelser i bagagen. Safari og vildmark er to grunde til at besøge Sydafrika, men her er jo også eventyrlige strande, actionfyldte aktiviteter, kunst og arkitektur – og lækker gastronomi og vine i verdensklasse!
Kontaktformular
Ecorating: 3.5
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Programforslag
Ankomst til Cape Town -byen mellem bjerg og hav og med en nationalpark som sit hjerte. “Mother City”, er den ældste by i Sydafrika og med en historie, som strækker sig over 300 år tilbage. Her er masser af gode restauranter og caféer, shopping og street food, dejlige strande og to have at vælge mellem, vingårde og golfbaner.
*Table Mountain Cable Way går fra foden af bjerget og op til toppen, en spektakulær oplevelse med den flotteste udsigt.
*Robben Island: Robben Island er øen, hvor Nelson Mandela sad fængslet i 27 år.
*Township Cultural Tours: En fantastisk mulighed for at se byens townships (eller på godt dansk slumområdene). Men her er mere end fattigdom og problemer, hvilket din lokalguide kan fortælle om. Måske spiser du et godt måltid her på en typisk lille restaurant kaldt for en ”sheebeen”. En oplevelse som sætter dit/vores egne liv her i det velhavende Skandinavien i perspektiv.
*District Six Museum: Bliv klogere på livet i Sydafrika under apartheid.
*Cape Point og Kap Det Gode Håb.
*Boulders Beach: Pingvinkolonien.
*Hout Bay: Bådtur til sælkolonien
*Cape Peninsula: Et verdensberømt botanisk område med imponerende dyreliv. Her kan du se bavianer, strudse, bontebok-antilope, masser af fugle og måske endda hvale.
*Kirstenbosch botaniske have.
Rejs videre ti det smukke område Stellenbosch og vindistriktet Cape Winelands – her producerer man nogle af verdens måske bedste vine. Her er masser at opleve, smage på og udforske. Kig forbi små, charmerende landsbyer, smag på vin, tag en cykeltur eller vandre i de smukke omgivelser. Men sammen med vin skal man have noget at spise, og i Stellenbosch finder du heldigvis nogle af Sydafrikas absolut bedste restauranter.
Ca halvanden time fra Port Elizabeth starter safarieventyret. I dette malariafri “Big 5 Game Reserve” oplever du ikke kun vilddyr men også en vidunderlig natur. Der arrangeres morgensafari og aftensafari i åbne 4×4-jeeps (naturligvis sammen med erfarne guider ved din side) men Kariega kan også opleves til fods – en unik oplevelse.
Her har du mulighed for måske at stå øje til øje med løver, elefanter, næsehorn, giraffer, zebra – og der er ørne oppe i skyen.
Vi nyder en sidste morgensafari, før turen atter går hjemad.
Fakta om destinationen
Ekorating: Se venligst info om hotellerne
Lufthavn: Cape Town International.
Rejselængde: 7 nætter, kan forlænges eller kortes ned
Prisen inkluderer: International flyrejse tur/retur, aktiviteter ifølge programmet
Prisen inkludererikke: Rejseforsikring, dricks, drikkevarer ikke nævnt i programmet eller ekstra aktiviteter
Godt at vide om Sydafrika:
Rejseetik: Ingen særlige forhold
Visum: Der er visumpligt for rejser til Sydafrika. Turistvisum i indtil 90 dage bliver udstedt ved ankomsten. Passet skal være gyldigt minimum 30 dage ud over opholdets varighed. Hvis du rejser sammen med børn, skal dine børn have sit eget pas, samt fødselsattest på engelsk. Dette kan du bestille på borger.dk.
Kørekort: For at køre bil i Sydafrika, er det en god idé at medbringe et internationalt kørekort. Dette kan også fås på borger.dk. Husk at man kører i venstre side!
Tidszone: GMT + 2
Vaccinationer: Læs mere hos Statens Serum Institut
Pakning: Solbriller, solhtt, solcreme, gode sko at vandre i
Vejr: Vejret i Cape Town på dmi.dk
Mobilnet og internet: Ja, generelt god dækning overalt
Vand: Rent drikkevand på hotellerne. Hvis du køber vand på flaske, smid ikke dit affald i naturen.
Sikkerhed: Rejsevejledninger på um.dk
Ecorating: 3.5
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
The Vineyard Hotel
Et prisbelønnet hotel indenfor ansvarlig turisme med mange gode initiativer. Man har f.eks hele 80 solpaneler, man benytter sig af grøn energi fra Darling Wind Farm, man recykler spildevand og genbruger 98% af alt sit affald. Medlem af Fair Trade Tourism, Event Greening Forum,BirdLife SA og Eco Atlas. man støtter også National Park f.eks med det projekt som handler om, at fjerne invasive arter fra parken. Man går efter at købe næsten udelukkende Fair Trade-produkter og/eller etisk producerede varer som vin, kaffe, kød, skaldyr og andre råvarer. Hotellet har en Sustainability Manager.
Spier Hotel
Spier handler om balance. Man vil vokse i balance med det omgivende samfund, med naturen og den lokale kultur. Med inspiration fra natur og kultur, og fra sin lange historie i området, erkender man sit ansvar for at bringe hotellet ind i fremtiden på en måde, som ikke eventyrer den. Man har en holistisk måde at anskue hoteldriften, hvor man vil have tætte relationer med lokalsamfundet, andre virksomheder og NGOer.
Spier ser det som en vigtig opgave, at minimere sin påvirkning på miljøet. Man er en af 38 WWF Conservation Champions, man er økologisk certificeret og både vingården og de tilhørende faciliteter følger retningslinjerne for integreret vinproduktion (IPW). I 2011 fik man udmærkelsen “Doing it all” fra Condé Nast Traveler World Saver Award.
Spier recykler 100% af sit spildevand og over 80% af sit affald.
Lokalsamfundet
Man vil gerne støtte lokalsamfundet, og dette arbejde er blevet bemærket fra flere eksterne organisationer som Fair Trade in Tourism (FTT) og Wine Industry Ethical Trade Association (WIETA). Man har desuden et FSSC 22000-certikat. Man støtter lokale samfund og landsbyer gennem f.eks Tree-preneur-projektet, som opfordrer mennesker til at plante træer i udbytte mod varer. Man støtter også mikrovirksomheder i lokalområdet ved at handle med dem.
Kariega
Arbejder aktivt med ansvarlig turisme, og er tillige den største arbejdsgiver i byen Kenton-on Sea. Man arbejder med lokal udvikling og lokal ansvarlighed. Kariega Foundation er fadder for tre skoler: Farmfield School; Ekamvalesizwe School og Nompucuko School. Kariega mener, at fremtiden ligger i de unge, og at uddannelse er det eneste rigtige værktøj. Visionen er at hjælpe disse forholdsvis fattige skoledistrikter til at blive steder, hvor de unge kan få uddannelse, håb og stolthed. Kariega Foundation får sine midler fra donorer, og man får også hjælp fra frivillige fra hotellet.
Kariega er også involveret i følgende projekter – som du som gæst er velkommen til at deltage i.
- The Leopard Project som er et partnerprojekt sammen med Centre for African Conservation Ecology of the Nelson Mandela Metropolitan University. Kariega er et reservat for leoparder, og antallet af leoparder er i tilbagegang i Sydafrika. Man observerer de dyr som findes i området, og beskytter dem mod krybskytter.
- Elephant impact monitoring
- Lion Prey monitoring.
- Birds in Reserve Project
- Hyena tracking and monitoring
- Animal Count
- Invasive plant control
- Road management
- Fire management
Man støtter også en lokal skole, ved at tilbyde kørsel til skolen ved lejlighed.