Ellerman House ligger uforlignelig smukt på en klippe med uforstyrret udsigt over Atlanterhavet og Bantry Bay – som også er kendt som The Cape Riviera. I vores øjne er dette Cape Towns mest eksklusive og fineste boutiquehotel, der også rummer et af de vigtigste arkiver for sydafrikansk kunst, som er en del af den rige Ellerman-oplevelse. Hotellet har kun 13 storslåede værelser, som hver især er helt unikke og sammen med udsigten, maden, vinen og en helt igennem storslået, personlig service er dette virkelig noget af det bedste, Sydafrika har at byde på. Prikken over i’et er, at man tager sit sociale ansvar meget seriøst og er involveret i en række forskellige samfundsprojekter, og målet er at være Cape Towns grønneste boutiquehotel.
Kontaktformular
Ecorating: 3.5
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Hvordan bidrager min rejse?
Læs mere
Dette produkt opfylder vores krav til Ecorating, et produkt der er godt for mennesker og miljø.
Programforslag
Udsigten fra værelse nummer 11 er…ret vild!
Villa 2 er også ganske flot, ikke?
Faktisk er alle værelser fantastiske på hver deres måde, og alle har en smuk udsigt. Her et værelse med spamuligheder.
Badeværelserne er også noget helt for sig selv.
Uanset om man er kunstelsker eller ej, er det umuligt ikke at blive imponeret af de fantastiske skulpturer, som hotellet har.
Gå ikke glip af et besøg på Ellerman Houses eget kunstgalleri. Her kan du se moderne sydafrikansk kunst og ikke mindst kunst, der afspejler landets rige historie.
Et andet galleri, du ikke vil gå glip af, er Ellerman Houses vingalleri, som kan afsluttes med en vinsmagning ledsaget af de lækreste snacks og udsigt.
Poolområdet tilbyder afslapning og ro.
Fakta om destinationen
Økorating: 3,5
Lufthavn: Cape Town International (CPT)
Prisen inkluderer: Transfer til og fra lufthavnen og morgenmad.
Godt at vide om Sydafrika:
Rejseetik: Ingen særlige forhold
Visum: Der er visumpligt for rejser til Sydafrika. Turistvisum i indtil 90 dage bliver udstedt ved ankomsten. Passet skal være gyldigt minimum 30 dage ud over opholdets varighed. Hvis du rejser sammen med børn, skal dine børn have sit eget pas, samt fødselsattest på engelsk. Dette kan du bestille på borger.dk.
Kørekort: For at køre bil i Sydafrika, er det en god idé at medbringe et internationalt kørekort. Dette kan også fås på borger.dk. Husk at man kører i venstre side!
Tidszone: GMT + 2
Vaccinationer: Læs mere hos Statens Serum Institut
Pakning: Solbriller, solhtt, solcreme, gode sko at vandre i
Vejr: Vejret i Cape Town på dmi.dk
Mobilnet og internet: Ja, generelt god dækning overalt
Vand: Rent drikkevand på hotellerne. Hvis du køber vand på flaske, smid ikke dit affald i naturen.
Sikkerhed: Rejsevejledninger på um.dk